Innovation og risikovillighed går hånd i hånd

Af Morten Bremild

"Når først den strategiske retning er lagt, kan det ikke nytte noget, at vi går i laboratoriet for at tænke flere tanker. Så skal vi ud over rampen, og det er noget, der kræver mod og handlekraft. 

​Hvor inspirerende det end er, er det desværre ikke egenskaber, ret mange større danske virksomheder besidder, når det kommer til stykket."

Korte og direkte beslutningsprocesser - der, hvor ’svesken kommer på disken’ - er noget, vi hylder i den danske/nordiske ledelsesfilosofi.

Men bag de flotte ord mangler danske virksomheder – for nu at sige det ligeud – nosserne til at følge trop. Så snart virksomheden får en vis størrelse og skal til at gøre noget den (eller konkurrenterne) ikke har prøvet før, så drukner alle nye tanker i endeløse beslutningsprocesser.
​
Og denne lurende druknedød har kolossal betydning for virksomhedernes innovationsevne og -kraft, for hvis medarbejdere og ledere ikke kan træffe beslutninger om noget, de ikke har fuldt overblik over, så dør virksomhederne.
​

Vi lever og arbejder midt i en digital revolution. Markedsvilkårene for virksomhederne ændrer sig markant og konstant

"Den digitale revolution betyder, at vores virksomheder nødt til at erkende behovet for at bevæge sig i markedet på trods af den manglende sigtbarhed og ringe kontrol over processen.

​Danske virksomheder må lære ’innovation på rekordtid’ – eller i det mindste lære at favne og støtte de innovative kræfter, der allerede findes blandt medarbejderne."

Hvorfor er det så svært?

Manglende innovationsevne og -kraft hænger sammen med manglende risikovillighed. Og manglende risikovillighed i danske virksomheder hænger igen sammen med middelmådig (mellem)ledelse, KPI-tyranni og leverpostej-kultur.

Middelmådig mellemledelse taler for sig selv 
Vi oplever den, når ideer og forslag, der kan have signifikant strategisk betydning for virksomheden, bliver skudt ned af mellem- og nogle gange topledelsen. Fordi der ’ikke er tid’, fordi man ikke forstår forretningsideen eller de nye trends og dynamikker i markedet, eller fordi ’man har besluttet at fokusere på nogle andre indsatsområder’ (indsatsområder, der blev besluttet sidste år under 2020-strategiprocessen forstås – og det selvom mange virksomheder slet ikke vil overleve de næste 4-5 år).

KPI-tyranni bunder i uvidenhed
KPI-tyranni oplever vi, når ledere styrer efter de forkerte mål og lægger en fejlagtig forståelse af markedet/udviklingen/konkurrencelandskabet til grund for deres beslutninger.
Ofte bunder disse beslutninger i fejlagtige KPI’er og en eksekveringskultur, hvor fejlskud og anderledes ideer ikke er velkomne.

Den gode gamle leverpostej
Leverpostej-kultur kender vi som en cocktail af Janteloven, manglende nosser og et lavt ambitionsniveau. Alle aktiviteter er underlagt ‘the forces of business-as-usual’.
​

Connect the Dots

"Selvom de færreste danske virksomheder kan komme på Forbes500-listen, så kan de alligevel sagtens tage førertrøjen på inden for innovation og forretningsudvikling i fremtidens markeder.

Men det kræver, at virksomhedernes ledelser har mod til og forstår behovet for at hægte sig på især den digitale revolution – for eksempel Internet-of-Things-bølgen, som i disse år kryber ind i alle brancher og virksomheder – samt at de træner evnen til at læse markedsudviklingen, ’connect the dots’ og tør handle på den indsigt med passion og dedikation."