Af Morten Bremild
Korte og direkte beslutningsprocesser - der, hvor ’svesken kommer på disken’ - er noget, vi hylder i den danske/nordiske ledelsesfilosofi. Men bag de flotte ord mangler danske virksomheder – for nu at sige det ligeud – nosserne til at følge trop. Så snart virksomheden får en vis størrelse og skal til at gøre noget den (eller konkurrenterne) ikke har prøvet før, så drukner alle nye tanker i endeløse beslutningsprocesser. Og denne lurende druknedød har kolossal betydning for virksomhedernes innovationsevne og -kraft, for hvis medarbejdere og ledere ikke kan træffe beslutninger om noget, de ikke har fuldt overblik over, så dør virksomhederne. Vi lever og arbejder midt i en digital revolution. Markedsvilkårene for virksomhederne ændrer sig markant og konstant
Hvorfor er det så svært?Manglende innovationsevne og -kraft hænger sammen med manglende risikovillighed. Og manglende risikovillighed i danske virksomheder hænger igen sammen med middelmådig (mellem)ledelse, KPI-tyranni og leverpostej-kultur. Middelmådig mellemledelse taler for sig selv Vi oplever den, når ideer og forslag, der kan have signifikant strategisk betydning for virksomheden, bliver skudt ned af mellem- og nogle gange topledelsen. Fordi der ’ikke er tid’, fordi man ikke forstår forretningsideen eller de nye trends og dynamikker i markedet, eller fordi ’man har besluttet at fokusere på nogle andre indsatsområder’ (indsatsområder, der blev besluttet sidste år under 2020-strategiprocessen forstås – og det selvom mange virksomheder slet ikke vil overleve de næste 4-5 år). KPI-tyranni bunder i uvidenhed KPI-tyranni oplever vi, når ledere styrer efter de forkerte mål og lægger en fejlagtig forståelse af markedet/udviklingen/konkurrencelandskabet til grund for deres beslutninger. Ofte bunder disse beslutninger i fejlagtige KPI’er og en eksekveringskultur, hvor fejlskud og anderledes ideer ikke er velkomne. Den gode gamle leverpostej Leverpostej-kultur kender vi som en cocktail af Janteloven, manglende nosser og et lavt ambitionsniveau. Alle aktiviteter er underlagt ‘the forces of business-as-usual’. Connect the Dots
0 Comments
Leave a Reply. |
Maverick InspirationInput & inspiration om fremtidens virksomhed fra holdet bag Maverick Arkiver
June 2016
Kategorier |